Flere og flere lokale erhvervsdrivende melder nu ud med hård kritik af regeringens forslag om at fjerne Store Bededag som fridag. Kritikken lyder blandt andet, at sløjfning af helligdagen vil gå ud over mange arrangementer lokalt i byer og landsbysamfund.

Restaurationsbranchen føler sig særligt ramt, idet Store Bededag traditionelt er en stor konfirmations- og festdag og samtidig en kærkommen lejlighed, hvor familier på tværs af landet har tre sammenhængende fridage, hvos man kan ses.

En lang række andre brancher inden for fritidssektoren vil også blive ramt. Det gælder for eksempel festudlejningsfirmaer og sommerhusudlejning, men også detailhandlen frygter en omsætningsnedgang, idet forbrugerne ikke mere vil købe stort ind til, når der ikke er noget at fejre.

Mister halv million i omsætning

På et af landets mange lokale hoteller er man meget frustreret over den nye regerings forslag om at sløjfe Store Bededag som fridag. Det gælder Peder Madsen, direktør for Hotel Koldingfjord, som mildest talt er utilfreds med den nye SMV-regerings forslag. Gennemføres det ved lov, vil det betyde et tab i omsætning på op mod 450.000 kroner alene dén dag.

Det skyldes, at store bededag er yderst populær til at afholde konfirmationer på, og dem er der mellem seks og otte af hvert år på Hotel Koldingfjord netop på Store Bededag.

– Så det er temmelig mange penge, der er i spil her, og vi kan ikke bare flytte arrangementerne til en anden dag, for der har vi jo andre arrangementer. Det synes jeg mangler fuldstændigt i de beregninger, som har været fremme. Ja, det hentes godt tre milliarder kroner i statskassen, men det bliver virksomhederne, som skal betale den regning, og det, synes jeg, er dybt urimeligt, fortæller Peder Madsen.

Som kompensation for at sløjfe Store Bededag indføres en kompensation via et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen til de månedslønnede, mens timelønnede vil få deres almindelige timeløn.

– Med et løntillæg kan jeg lægge endnu flere udgifter oven i, og det lyder virkelig ikke sjovt, at man indfører sådan et tillæg. Dertil mener jeg på ingen måde, det bliver nemmere at skaffe arbejdskraft og rekruttere i det hele taget, siger Peder Madsen.

Opposition er imod forslagt

Også flere partiordførere er imod forslaget, og det gælder både blå og røde partier, som er rystede over, at regeringen vil sløjfe en helligdag for at styrke Forsvaret.

Den konservative beskæftigelses- og kirkeordfører, Helle Bonnesen, kritiserer på sin twitterprofil regeringens beslutning om at sløjfe store bededag. Hun skriver, at kirken ikke skal være en finansieringskilde, og at den danske model skal forblive den danske model.

Beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti er dybt rystet.

– Vi havde regnet med forhandlinger. At man ville lytte til Folketingets partier eller lægge forskellige muligheder op. Men det er ikke en forhandling det her«, siger han.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez udtaler:

– Det er historisk, at man på den måde ser en regering – endda en med Socialdemokratiet – gå ind og tage penge fra lønmodtagerne, siger hun.

Lovforslaget lyder:

Månedslønnede vil blive kompenseret med løn svarende til én arbejdsdag. Almindelig timelønnede vil få timeløn, men må sige farvel til særlige tillæg. Når arbejdstiden forøges med en almindelig arbejdsdag, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage